Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Q10 i en 100% plantebaseret kapsel

    Q10 i en 100% plantebaseret kapsel


     

    • Hed tidligere Q10 Green

    • Q10 til vegetarer og veganere

    • Q10 Phyto kapslerne, Phytocaps®, er lavet af majs, kartoffel og ærter. (Indeholder ikke cellulose - også kaldet hydroxypropylmethylcellulose eller HPMC)

    • Phytocaps® er udviklet af Pharma Nord og er en helt ny generation af naturlige, bløde, vegetabilske kapsler

    • Q10 Phytos indhold er produceret efter samme patenterede fremstillings-proces, som Bio-Quinone Q10 Gold, hvilket sikrer en høj, dokumenteret optagelighed

    • Den anvendte Q10-råvare er identisk med den Q10-form, kroppen selv danner

    • Fremstillet under farmaceutisk kontrol

    Q10 Phyto, Bio-Quinone 100 mg

    Pharma Nord
    Næringsstofindhold pr. anbefalet daglig dosis: 1 kapsel % RI* 2 kapsler % RI*
    Ubiquinon (coenzym Q10) 100 mg - 200 mg -
    dispergeret i vegetabilsk olie.        
    Vitamin B2 (riboflavin) 286 µg 20% 572 µg 41%

    *Referenceindtag

    Produktfakta

    Kategori: Kosttilskud

    Dosering
    Voksne og børn over 11 år: 1-2 kapsler.
    1 kapsel morgen og aften i forbindelse med et måltid.
    Den anbefalede daglige dosis må ikke overskrides.

    Kosttilskud bør ikke erstatte en varieret kost og en sund livsstil.

    Opbevaring
    Stuetemperatur og ikke i direkte sollys.
    Opbevares utilgængeligt for børn.

    Ingredienser
    Sojaolie1, hvoraf en del er hærdet
    Overfladebehandlingsmiddel: Hydroxypropylstivelse.
    Coenzym Q10
    Fugtighedsbevarende middel: Vegetabilsk glycerol.
    Stabilisatorer: Agar, carrageenan, pectin (æble).
    Renset vand.
    Fedtfattigt kakaopulver.
    Fugtighedsbevarende middel: Sorbitol.
    Antioxidant: (D-alpha-tocopherol.
    Grøn te pulver. Rødbedepulver.
    Vitamin B2 (riboflavin)

    1. Indeholder ikke østrogene stoffer.

    Patenteret fremstillingsmetode, EP 3 191 444 B1.

    Hvad er Q10 Phyto, Bio-Quinone?

    Majs, kartofler, ærter og Q10Green phytokapsler.Pharma Nords præparat Q10 Phyto er udviklet til den stadig større gruppe, der har fravalgt animalske produkter. 

    Q10 Phyto består af bløde vegetabilske kapsler med Q10 i form af 100 mg aktivt ubiquinon opløst i vegetabilsk olie. Kapselskallen er tilsat 0,28 mg riboflavin. Selve indholdet af Q10 er helt identisk med det, der findes i den oprindelige Q10 Gold, hvorfor man kan forvente en tilsvarende effekt. Er dagdosis 2 kapsler, fordeles de til hver sit måltid for bedste udnyttelse.

    Q10-præparater fra Pharma Nord har gennem flere årtier været verdens mest udbredte Q10-brand, hvilket hænger sammen med, at det er i stand til at dokumentere en høj optagelighed.

    Phytocaps® cellulosefri vegetabilske kapsler

    Kapslerne i Q10 Phyto er Pharma Nords egenudviklede og varemærkeregistrerede phytokapsler fremstillet af lokale, danske råvarer som kartofler, ærter og GMO-fri majs, som fermenteres. Med andre ord fremstillet af sunde næringsstoffer, som kan fordøjes.

    Til at beskytte kapslernes indhold mod lys er valgt en blanding af fedtfattigt kakaopulver, rødbedepulver og grøn te.

    De bløde phytokapsler er uden det semi-syntetiske stof hydroxypropyl-methylcellulose (HPMC), der fremstilles ud fra syrebehandlet træmasse eller bomuld. HPMC anvendes stort set kun i hårde kapsler.

    Pharma Nord fik også tilbudt HPMC, da vi skulle lave den vegetabilske kapsel, men vi ønskede  en kapsel helt uden ufordøjelige ingredienser.

    I stedet har vi brugt over tre år på at udvikle og teste den phytokapsel, der anvendes i Q10 Phyto for at undgå denne råvare fra træ- og celluloseindustrien.

    Udfordringen med det vegetabilske Q10-præparat har været kapslen alene, da Q10-indholdet i forvejen er vegetar- og veganervenligt.

    Læs mere om udviklingen af Phytocaps her!

    Hvad er coenzym Q10?

    Coenzym Q10 hedder også ubiquinon (ubi er Latin og betyder ”overalt”). Navnet henviser til, at Q10 findes i næsten alle kroppens celler. Q10 er et fedtopløseligt, krystallinsk stof, som kroppen har svært ved at optage, men ved hjælp af en særlig fremstillingsteknik udviklet og patenteret af Pharma Nord gennemgår Q10-råvaren en speciel varmebehandling, der medfører, at Q10-krystallerne opløses fuldstændig ved legemstemperatur. Det er denne komplette opløsning af Q10 og råvarens høje kvalitet samt fremstilling efter GMP-protokollen, der er årsag til, at man med Pharma Nords Q10 har opnået en så god optagelighed af aktivstoffet.

    Når en celle behøver energi, omdanner den fedt, protein, kulhydrat og herunder alkohol til det energiholdige molekyle ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energi i sin kemiske form. Cellen spalter ATP-molekylet og frigiver den energi, som er lagret indeni. Denne proces finder sted inde i cellerne i nogle små bønneformede strukturer kaldet mitokondrier. I alle mitokondrierne er der coenzym Q10. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

    Et meget sikkert stof

    Videnskabelige artikler

    Undersøgelser viser, at man kan tage tilskud af Q10 gennem længere tid, uden at det påvirker kroppens egenproduktion af stoffet. Pharma Nord har mere end 20 års erfaring med brugen af Q10 som kosttilskud og lægemiddel.

    Det er ikke helt klarlagt, men kosten menes at tilføre et sted mellem 3 - 6 mg Q10 dagligt. Kroppen har selv et lager af Q10 på 1-1,5 g, hvor det meste findes i hjertet, leveren og nyrerne.

    Vegetabilske kilder til Q10

    Frugt, grønt og nødderDer er ikke store mængder Q10 i vegetabilske fødevarer. De største mængder Q10 findes i organ- og muskelkød. De bedste vegetabilske Q10-kilder er:

    • sojaolie og sojabønner
    • Spinat
    • Broccolispirer
    • Bælgplanter
    • Avocado
    • Mandler og jordnødder

    Spørgsmål og svar om Q10 Phyto

    1
    I hvilken alder giver det mening at tage tilskud af Q10?

    Det er individuelt. Coenzym Q10 i form af kosttilskud kan tages af alle personer over 11 år, men de fleste starter først med tilskud af Q10 efter 40 års alderen. 

    2
    Jeg har svært ved at sluge Q10-kapslen. Hvad gør jeg?

    Q10-kapslerne behøver ikke at sluges hele. Kapslen kan med fordel tygges og smager ikke ubehageligt. Husk også at tage dem til et måltid. 
    Se også svaret på spørgsmålet: Hvordan får jeg den bedste udnyttelse af Q10?

    3
    Hvad er forskellen på de fire Q10 produkter som sælges i Danmark?

    Bio-Qinon Q10 30 mg Lægemiddel.

    Præparatet er det eneste Q10 produkt til forebyggelse og behandling af Q10-mangel i Danmark.

    Kapselindholdet er identisk med vores forskningsQ10: Myoqinon på nær mængden. Q10 i form af ubiquinon (oxideret Q10) opløst i specialbehandlet sojabønneolie omgivet af en gelatinekapsel (animalsk) i farmaceutisk kvalitet. En fordel med kapselstørrelsen på 30 mg er, at den kan fordeles over dagen i mange forskellige doseringer: 30, 60, 90, 120, 150 og 180 mg dagligt.

    Bio-Quinone Aktivt Q10 GOLD 100 mg: Kosttilskud.

    Kapselindholdet er identisk med vores forsknings-Q10: Myoqinon. Q10 i form af ubiquinon (oxideret Q10) opløst i specialbehandlet sojabønneolie omgivet af en gelatinekapsel (animalsk) i farmaceutisk kvalitet. Indeholder en patenteret krystal-teknologi, som sikrer en høj og dokumenteret optagelighed.  Forskellen på vores lægemiddel-Q10 er mængden af Q10 samt at gelatinekapslen er farvet med vitamin B2.

    Q10 Phyto - BioQuinone 100 mg: Kosttilskud.

    Q10-præparat velegnet til vegetarer og veganere. Kapselindholdet er identisk med vores forsknings-Q10: Myoqinon. Q10 i form af ubiquinon (oxideret Q10) opløst i specialbehandlet sojabønneolie omgivet af en egenudviklet, blød, vegetabilsk, cellulosefri phytokapsel (lavet af majs, kartoffel og ærter). Forskellen på Q10 Phyto og Q10 Gold er udelukkende kapselskallen. Q10 Phyto indeholder samme patenterede teknologi som Q10 Gold.

    BioActive Q10 Uniqinol 50 mg: Kosttilskud.

    Kapselindholdet er den reducerede form af Q10 (ubiquinol) samt vitamin C opløst i kokosolie omgivet af en gelatinekapsel (animalsk) i farmaceutisk kvalitet. Forskning kan ikke sige, at denne form for Q10 har fordele frem for Ubiquinon, men er hos Pharma Nord tilgængelig i en 50 mg kapsel.

    4
    Jeg kan ikke sluge Q10-phytokapslen, må jeg skære hul i den?

    Man kan godt skære hul i kapslen eller klippe et lille hul med en saks og presse den orange Q10-pasta ud, men vær opmærksom på, at der vil sidde en del Q10 på kapslens inderside.
    Man kan også bide hul i kapslen og bide phytokapslen helt flad. Derefter kan man spise phytokapslen eller spytte den ud.

    Hvis man sutter på kapslen, vil der gå hul på den efter ca. 90 sekunder.

    5
    Bør jeg holde pauser med Q10 Phyto?

    Q10 er et yderst sikkert stof, der som udgangspunkt kan indtages livslangt af voksne. Gravide og ammende bør ikke tage Q10, fordi sikkerheden af Q10-tilskud til disse grupper ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Derudover tilrådes personer i behandling med medicin at være opmærksom på mulige interaktioner med Q10 som gør, at Q10 indtagelse bør sættes på pause. Vær opmærksom på, at efter ophør med tilskud vender kroppens Q10-niveau tilbage til det samme leje som før. Det viser, at tilskud med Q10 ikke påvirker kroppens egen evne til at danne stoffet.

    6
    Hvorfor bør Q10 Phyto tages til et måltid?

    Q10 er et fedtopløseligt stof, som transporteres med lymfen ud i blodet. Derfor er det vigtigt at tage Q10 i forbindelse med et måltid som indeholder noget fedt for at opnå det bedste udnyttelse i kroppen. Det maksimale indhold i blodet opnås ca. 6 timer efter indtagelse af en kapsel Q10 Phyto.

    7
    Hvorfor bruger vi sojaolie og ikke olivenolie eller risolie i Q10 Phyto?

    Vi har skam både overvejet og testet olivenolie samt en meget lang række af andre olier og fedtstoffer til at opløse vores Q10. Resultatet af alle disse analyser har med al tydelighed vist, at en særlig kombination af sojaolier med forskellig smeltepunkt er nødvendig for at opnå den bedst mulige optagelighed.

    Man kan dog ikke sammenligne vores sojeolieblanding med almindelig sojaolie brugt til madlavning. Pharma Nord benytter en farmaceutisk kvalitet fuldstændig renset for proteinstoffer, hvilket vi også har fået kontrolanalyseret på et eksternt laboratorieum. Disse proteinstoffer er de samme stoffer som har  østrogenlignende effekter og som personer med overfølsomhed over for soja typisk reagerer på.

    8
    Hvor kommer Q10 fra i Q10 Phyto?

    Q10-indholdet i Q10 Green dannes ved hjælp af en fermenteringsproces. Den Q10 som produceres på denne måde er helt uden animalske ingredienser. Den er også helt identisk med den form som kroppen selv producerer og er en farmaceutisk kvalitet i modsætning til Q10 i fødevarekvalitet.

    9
    Er der forskel på Q10-indholdet i Q10 Phyto og Q10 Gold?

    Nej. Selve Q10-indholdet i de to præparater er identisk og er samtidig identisk med den Q10 der er indgået i mange videnskabelige undersøgelser med Pharma Nords Q10. Forskellen ligger udelukkende i kapselskallen.

    10
    Hvordan opbevares Q10-kapslerne bedst?

    Pharma Nords Q10 er beregnet til opbevaring i originalpakningen ved stuetemperatur. Vi tester vores præparater i varmeskabe, så vi ved, at de virkningsfulde frem til udløbsdatoen. Herefter vil de stadig være virksomme i nogen tid, hvis de har været opbevaret korrekt, men efter udløbsdatoen ophører vores garanti for virkning og sikkerhed af præparaterne, og vi fraråder indtagelse af præparater med overskreden udløbsdato.

    Kapslerne kan godt holde til højere temperatur end stuetemperatur, det vil ikke skade indholdet, selv om kapslen vil blive meget blød, blot bør temperaturen ikke kommer over 30 grader i længere tid.

    Køleskab?
    Som udgangspunkt fraråder vi at opbevare kapslerne i køleskab, dels pga. en høj luftfugtighed og fordi meget kolde kapsler risikerer at nedsætte optageligheden. Hvis køleskab er eneste mulighed for at få opbevaringstemperaturen ned, kan man opbevare dem i køleskab, men helst i en lufttæt beholder. Indtag ikke kapslen direkte fra køleskabet, men lad den varme lidt op først. Så skulle der ikke være nogen problemer.

    11
    Er der østrogen i Q10-kapslerne med sojaolie?

    Sojabønner har et højt indhold af isoflavoner som også kaldes plante-østrogener eller fytoøstrogener. Der er forskellige holdninger til disse stoffer, som også kan findes i sojaolie, men under alle omstændigheder ønsker nogle at undgå dem.

    Pharma Nords sojaolie er en farmaceutisk kvalitet , hvilket gør at den er helt renset for proteinstoffer og planteøstrogener. Den er derudover analyseret for indhold af disse stoffer på et eksternt laboratorie. Denne analyse viser, at sojaolien i Pharma Nords Q10-kapsler er helt fri for østrogen og østrogenlignende stoffer. Derfor skal denne olie ikke allergimærkes.

    Den anvendte sojaolie er desuden GMO-fri.

    12
    Hvad er kilden til Pharma Nords Q10?

    Pharma Nords Q10 kommer fra en fermenteringsproces. Fælles for den Q10, der er i vores præparater er, at den udvundne Q10 er helt identisk med den form, som kroppen selv producerer, og at det er en farmaceutisk kvalitet i modsætning til Q10 i fødevarekvalitet samt til syntetiske former for Q10.

    13
    Hvor længe er tilskud af Q10 om at virke?
    Gammeldags vækkeur

    Fra man indtager en Q10-kapsel, som på grund af Q10s fedtopløselighed bedst optages med et måltid der indeholder noget fedtstof, går der ca. 6 timer, før Q10 når det højeste niveau i blodet. Herefter skal Q10 optages af kroppens celler. Der er også en tærskelværdi for blodets indhold af Q10 som skal opnås, før vævet i tilstrækkelig grad begynder at optage Q10. Denne tærskelværdi for serum-Q10 er ikke klarlagt med sikkerhed, men menes at skulle være mindst 2,5 µg/ml.

    Omsat til praksis er det tilrådeligt at begynde med en lidt højere dosering, hvorefter man kan nedsætte dosis efter nogen tid. Q10 bør tages mindst en måned, og man kan ikke forvente den maksimale effekt før efter et halvt års brug.
     

    14
    Dosering af Q10?

    Vores behov for Q10 er individuelt. Nogle er bedre til at udnytte Q10-tilskud end andre. Raske unge mennesker har normalt ikke behov for tilskud af Q10. Raske voksne kan tage fra 30 – 100 mg dagligt. Midaldrende og ældre personer tager gerne 100 mg dagligt. Nogle tager 100 mg x  2 dagligt. Personer i lægelig behandling har fået op til 300 mg daglig.

    15
    Hvad er forskellen på Q10 som ubiquinon og ubiquinol?

    Q10 er bedst kendt som ubiquinon. Det er den eneste form vi har haft til rådighed som tilskud siden det første Q10-præparat i Danmark blev introduceret i 1990. Globalt har ubiquinon også været den eneste form for Q10 hvis virkning er dokumenteret i videnskabelige undersøgelser frem til introduktionen af den reducerede form for Q10, ubiquinol i 2006. Der er endnu ikke ret meget videnskabelig dokumentation på ubiquinol. Med andre ord: Næsten al dokumentation på forebyggelse og behandling af Q10-mangel er udført med ubiquinon og herunder Bio-Qinon.

    På molekyleniveau er forskellen mellem ubiquinon (oxideret Q10) og ubiquinol (reduceret Q10) ikke stor. Ubiquinol rummer 2 ekstra brintioner og danner sammen med ilt en såkaldt hydroxyl-gruppe på Q10-molekylets ”hovede” som er en quinonring. De to former for Q10 har dog ret forskellige roller i kroppen. Eksempelvis afleverer ubiquinol elektroner, hvorimod ubiquinon modtager elektroner. I kroppen udøver Ubiquinol en vigtig funktion som antioxidant, men i cellernes energiproducerende mitokondrier skifter de to former hele tiden fra den ene til den anden – altså fra oxideret til reduceret form. På den måde kan ikke sige, at den ene form er mere aktiv eller bedre end den anden.

    De to Q10-former har også forskellig farve. Ubiquinon er et klart orange, gulligt stof, hvorimod ubiquinol, som er oxidativt ustabilt, har en mælkehvid farve. Det er derfor let at teste, om det produkt man køber er ubiquinon eller ubiquinol.
    Det Q10 vi producerer i kroppens celler er oxideret Q10, hvorimod 90-95% af blodets Q10 er i form af reduceret ubiquinol.

    Illustration af Q10 der skifter mellem sin oxiderede og reducerede form

    Q10 fra kosten består både af ubiquinon og ubiqinol, ca. halvt af hver (Kubo et al. 2008). Begge former optages i tarmen sammen med fedt. Q10 transporteres langsomt med lymfekarrene til blodet. Allerede i forbindelse med passagen gennem tarmvæggen ændres ubiquinon til ubiquinol, dvs. fra oxideret Q10 til reduceret Q10. Der er derfor ingen grund til at vælge et produkt med ubiquinol, idet kroppen normalt selv reducerer det.

    Et Q10-produkts evne til at kunne optages fra tarmen er et af dets vigtigste aspekter. Ubiquinon af god kvalitet har vist sig at være bedre end ubiquinol. Nogle få udokumenterede rapporter har peget på, at produkter med ubiquinol kan være relevant for nogle få personer med nedsat optagelse af Q10 fra tarmen.

    Endelig er ubiquinol-præparater sædvanligvis dyrere i indkøb end ubiquinon-præparater.

    Hvad er så Uniqinol?
    Uniqinol er navnet på Pharma Nords ubiquinol-præparat.

    Video: Forskellen på ubiquinol og ubiquinon

    16
    Hvor længe kan jeg tage Q10-tilskud?
    Kalender-ikon

    Q10 betragtes generelt som et yderst sikkert stof. Undersøgelser der har varet i mere end 5 år samt undersøgelser med høje doseringer har vist, at det er sikkert at tage tilskud af Q10 gennem længere tid. Derudover vil tilskud af Q10 ikke nedsætte kroppens egenproduktion af stoffet. Efter ophør med tilskud vender kroppens Q10-niveau tilbage til det samme leje som før. Det viser, at tilskud med Q10 ikke påvirker kroppens egen evne til at danne stoffet. Alle kosttilskud er styrkemæssigt tilpasset en vedvarende dosering. Der er intet der tyder på nogen helbredsmæssig risiko ved at tage Q10 livslangt.

    17
    Hvordan optimerer jeg kroppens egenproduktion af Q10?

    Det er muligt at øge kroppens egenproduktion af Q10 ved at motionere og ved at optimere tilførslen af næringsstoffer. Cellernes produktion af Q10 er en kompliceret proces som involverer mange biokemiske trin. Ved kroppens egenproduktion af Q10 er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar. Forøgelsen af tilgængeligt Q10 i kroppen vil dog sædvanligvis være større med hjælp fra selv et mindre dagligt tilskud af Q10.

    18
    Hvordan får jeg den bedste udnyttelse af Q10?

    Da Q10 er et fedtopløseligt stof, er det vigtigt at tage det til et måltid som indeholder noget fedtstof. Tag det til det måltid, der  indeholder mest fedtstof. En erfaren hjertespecialist og Q10-ekspert anbefaler ligefrem at tygge kapslerne for bedste optagelse. Pharma Nords ubiquinon-kapsler er smagsneutrale.  

    Efter indtagelse af Q10 vil det maksimale indhold af Q10 i blodet kunne måles ca. 6 timer efter indtagelse. Derfor vil det for mange være optimalt at tage Q10 til morgenmaden, evt. frokosten.

    Tager man mere en 1 kapsel ubiquinon dagligt, er optageligheden større ved at fordele dosis over dagen - f.eks. 1 kapsel til morgenmaden og 1 kapsel til frokost - frem for at tage hele dagdosis på én gang. Effekten af daglig indtagelse af Q10 vil kunne bemærkes efter nogen tid.

    Den anbefales at undgå tilskud af meget høje doser E-vitamin (>250 mg) samtidig med indtagelse af Q10.

    Sporstoffet selen indgår i selenoproteinet thioredoxin-reduktase, som hjælper med at reducere ubiquinon til ubiqionol i kroppen.

    Derudover kan man tage et tilskud af aminosyren carnitin som indgår i et tæt samspil med Q10 i cellernes mitokondrier. Carnitin medvirker i transporten af fedtsyrer til mitokondrierne, og Q10 medvirker i den oxidationsproces der omsætter disse fedtsyrer til energi i form af ATP.

    19
    Hvorfor kan jeg ikke mærke en effekt af Q10?

    Effekten af Q10 mærkes ikke umiddelbart, men kan opleves efter nogen tids anvendelse, enten direkte eller indirekte. Et eksempel på sidstnævnte kunne være, at man pludselig glemte at tage sin sædvanlige middagslur.

    Vær opmærksom på, at i modsætning til produkter baseret på eksempelvis koffein eller koffeinlignende stoffer fra forskellige planter indgår coenzym Q10 direkte i kroppens naturlige energiproduktion som finder sted i cellernes mitokondrier. De biokemiske processer i kroppen og oplevelsen er således ikke den samme. At du ikke umiddelbart kan mærke en effekt af Q10 kan derudover muligvis skyldes at:

    • Du tager et Q10-produkt med ringe optagelighed
    • Du tager din Q10 forskudt for et måltid og ikke sammen med fedtstof
    • Du har nedsat fedtoptagelse fra tarmen
    • Du er så ung, at dit Q10-niveau stadig er højt
    • Du tager medicin som nedsætter kroppens egenproduktion af Q10 i en grad som kræver en højere kompenserende Q10-dosering
    • Du tager Q10 til aftensmaden og får derfor først det maksimale indhold i blodet om natten, når du sover (det tager ca. 6 timer fra indtagelse til Q10 når sit maksimale indhold i blodet)
    • Du har ikke taget Q10 længe nok. Det tager en måned eller længere før kroppens væv er tilstrækkeligt mættet med Q10
    • Du har brug for en højere dosering
    20
    Hvilken form for Q10 optages bedst?

    Til dato er der publiceret mere end 40 videnskabelige studier som viser at Q10 i form af ubiquinon har en god relativ optagelighed og virkning. Derimod findes der ikke publiceret ret meget dokumentation på optagelighed og virkning af Q10 i form af ubiquinol.

    Q10-produkter fås både som tabletter og kapsler. Q10-indholdet kan være i form af krystaller, granulat, indkapslet i liposomer, i miceller, knyttet til nanopartikler eller opløst i olie.

    Illustration af Q10-molekyle
    Q10-molekyle

    Alene Q10-molekylets størrelse – det er halvstort, ca. 5,5 nm langt og 864 gange tungere end et brintatom – bevirker, at det som udgangspunkt ikke er et letoptageligt stof. Q10-råvaren er et organisk, orangebrunt, krystallinsk pulver, og Q10-krystaller er for store til at blive optaget i kroppen. Optagelsen af uforarbejdet Q10-pulver  og tabletter er derfor meget ringe. Q10 er derudover et fedtopløseligt stof, som skal optages i tarmen sammen med fedt. Man kan godt knytte andre stoffer til Q10-molekylet, der vil gøre det mere vandopløseligt, men det vil samtidig gøre det store Q10-molekyle endnu større, hvorved fordelen forsvinder, og Q10-komplekset vil stadig overvejende være fedtopløseligt. Det lyder flot at sige, at ens Q10-produkt er tre gange mere optageligt end konkurrentens, men hvis det konkurrerende produkt blot består af Q10-krystaller med mindre end 1% optagelighed, er det jo ikke særligt imponerende. Man er nødt til at behandle Q10-råvaren på en særlig måde for at opnå en effektiv optagelighed. De mest biotilgængelige Q10-produkter er således opløst i vegetabilsk olie, og krystallerne skal være helt opløst.

    21
    Er Q10 på dopinglisten?

    Da kroppen selv danner Q10, og da der er Q10 i næsten al kost, er det næsten umuligt at kategorisere som doping.
    Q10 indgår som coenzym (hjælpeenzym) i cellernes og dermed også i musklernes energiproducerende mitokondrier. Vi danner selv en del Q10 i leveren og får derudover en mindre mængde fra kosten. Flere idrætsudøvere tager tilskud af Q10 for at modvirke faldende Q10-niveauer, og Q10-tilskud kategoriseres ikke som doping.

    Relaterede kosttilskud

    Relaterede forebyggende lægemidler

    Relateret kosmetik

    trustpilot